Rytmesildene finpudser

Gymnastik 2015Ådum I&U´s rytmesild, piger fra 1.-6.kl., har haft det sjovt mandag eftermiddag i denne sæson, hvor de har nydt at røre sig, bruge deres krop, opøve smidighed, danse til musik og meget mere.

Til opvisningen næste fredag i hallen har de øvet både ind- og udmarch. Selve programmet er planlagt.

”Vi finpudser de sidste par gange,” siger Kathrine Rudbech Nielsen, som sammen med Lea Engkær Pedersen er leder for rytme-sildene.

De får god assistance af Line Bech, der er med som hjælpetræner.

Børnehavebørnene og ansatte i Børnehaven indleder opvisningen, derefter bliver det rytmesildenes tur.