Flot fejring af Købmandsbutiks 25 års jubilæum

JubilæumLørdag begyndte med morgendis og tilstrømning til midtpunktet i Ådum, Købmandsbutikken, som blev fejret for de 25 år, der er lagt lokaler til indkøbsmulighed i nærområdet.

Flagene vajede omkring Købmandstorvet, og den røde løber var lagt ud foran indgangen. Købmand Brian Pedersen, den samlede bestyrelse og de frivillige hjælpere tog imod indenfor og bød velkommen til kaffe og morgenbrød, bagt i butikkens ”bake off ” ovn – samt masser af gode tilbud på hylderne.Jubilæum

Der blev hygget og snakket ved bordene i tilfredshed over, at butikken er her trods mange vanskeligheder, der er gået forud. Donationen på en halv million kroner og forløbet siden – med Brian Pedersen som købmand fra april har bragt optimismen tilbage i Ådum.

Knud Johst har været formand for de fysiske rammer i alle 25 år, og han holdt en tale med tilbageblik på forløbet og bestyrelseshvervet gennem årene.Jubilæum

Næstformand i butiksbestyrelsen Øjvind Christensen ønskede Knud Johst til lykke med hans 25 års jubilæum som formand for Aadum Dagligvarehandel. På bestyrelsens vegne overrakte han en gave som påskønnelse for Knud Johsts store indsats for at holde hjulene i gang med butik og i sognet i det hele taget.

Der var også takkeord til Knud Johst fra Niels Peder Olesen. JubilæumKarl Hansen fra den tidligere butiksbestyrelse takkede for den efterfølgende indsats og forløbet, som førte til genstarten af butik efter 3 måneders lukning først på året.

I mellemtiden var solen brudt igennem, og kl. 10 inviterede Brian alle børn med udenfor, hvor han  sendte balloner op. Hver måtte få fat i én, og indeni var der et nummer med gevinst til alle. Den blev udleveret i bagbutikken.

jubilæumImens var der nok at holde styr på for at få udnyttet time-tilbud, som kom på sms og var et kup, alle gerne ville have del i.