Købmandsbutikken åben igen i Ådum

IMG_6472 bDer blev flaget ved indfaldsvejene til Ådum den 5. april. Dagen var nemlig en festdag for by og sogn. Aadum Købmand åbnede igen. Nu til Let-Køb, sammen med andre butikker fra KWIK SPAR.

Efter lange og travle dage for købmand Brian Pedersen og frivillige hjælpere kunne de lørdag morgen kl. 8.00 åbne til en flot, velindrettet butik og byde på kaffe og rundstykker. Der blev drukket mange kopper kaffe,IMG_6442 b og en af de frivillige måtte hjem efter en ekstra kaffemaskine for at brygge nok til de mange, der kom.

Der lød lykønskninger og velkommen til Brian. Hans indsats og engagement for butikken blev påskønnet med ord og et fyldt gavebord.

Knud Johst og Peder Olesen takkede på vegne af Aadum Dagligvarehandel, som står for bygningen. IMG_6449 bBlandt flere var der hilsener ved formanden for butiksbestyrelsen Lasse Buhl, ved Niels Møller Hansen og Kim Hedevang. Han afleverede en samlet gave fra foreningerne i Ådum. Ligeledes kiggede Jørgen Madsen, formand for LAG i Ringkøbing-Skjern, indenfor og havde ros til projektets gennemførelse.

Brian takkede og opfordrede kunderne til at sige til, hvis de savnede noget i varesortimentet. IMG_6493 bEfter eget ønske stod han selv ved kassen hele formiddagen for at få hilst på folk og finde ud af, hvem de forskellige er.

Hele dagen var der kaffe på kanden og sidst på eftermiddagen vinsmagning kombineret med gode tilbud.

Kl. 19.00 kunne Brian og hans medhjælper Mads lukke efter god åbningsdag og omsætning.

Lørdag og søndag er der åbent kl. 8.00 – 19.00.

De følgende hverdage kl. 7.00 -19.00. HUSK, at der er lukket om tirsdagen.