Julen blev sunget ind i Ådum

IMG_5724 l”Syng julen ind” i Ådum begyndte traditionen tro med gudstjeneste.

Efter Lise og Jørn Esbjergs smukke præludium på orgel og saxofon over ”Dejlig er jorden” var menighedens fællessang en optakt til den kommende højtid.

Sognepræst Hans Petur Kirkegaard stillede spørgsmålet: ”Hvorfor synger man julen ind?” og sagde, at sangen låner os ord til at udtrykke noget, vi aldrig kunne finde på at sige ellers. IMG_5728 bxSangen kalder det skjulte frem om glæde og sorg. Forskellige stemmer forener sig i fællessang. Guds stemme løfter os ind i et fællesskab, der er større end vores sang.”

Aftenen fortsatte i forsamlingshuset, hvor Husholdningsforeningen havde dækket op og var klar med det velsmagende tag selv kagebord. Mette Højlund havde instrueret årets Luciapiger, som kom ind og gik syngende

IMG_5750 l rundt i salen. De gjorde det godt, og der var fortjent bifald til dem og sodavand og kager.

Amerikansk lotteri og julesange rundede aftenen af.

Tove Christensen takkede for al frivillig hjælp til aftenen, der var arrangerret af Ådum Menighedsråd og Ådum Husholdningsforening.