Helle Boms kreative juleworkshops

Helle Bom viser, hvordan en dekoration laves af kogler

Helle Bom viser, hvordan en dekoration laves af kogler

I ugen op til første adventssøndag tilbød Helle Bom tre kursusgange, hvor hun viste sine dekorationer og adventskranse og gav deltagerne hjælp til at lave, hvad de kom med ønske om.

Helle Bom viste, hvordan man kunne lave en flot, høj dekoration af kogler. Med Helles kreativitet blev det et flot resultat, og den efterfølgende vejledning gjorde muligt også for deltagerne at lave en dekoration, som man kan være sikker på, holder mere end julen over.

Mange vovede sig ud i den utraditionelle adventskrans, som Helle havde lavet på forhånd. Halmkransen blev ikke bundet med gran, men dækket af mos, og derefter pyntet med gran, lavgrene, husløg og andet naturmateriale. Sløjferne kunne ud over de traditionelle silkebånd bindes af gaze bånd, læder- og uldsnore.

Der blev arbejdet koncentreret i arbejdsro, og det er gode tegn på, hvor optaget hver enkelt er af muligheden for både kyndig vejledning og egen udførelse af anderledes juleting.

Helle Bom tilbyder kurser igen i foråret i værkstedet på hjemmeadressen, Plantagevej 3, 6880 Tarm.