LOF højskolen sluttede sæsonen onsdag den 20. februar med besøg af musiker Leif Hansen, Varde, som fortalte og underholdt ved klaveret. De godt 80 deltagere var med i fællessangen og fik en formiddag med positivt indhold.
Formiddagen var den sidste af otte siden oktober. Sæsonen har budt på et varieret program, og fra deltagerne er der ros til arrangørerne for et veltilrettelagt program.
Der blev sluttet af med manér, idet man hyggede sig over et par stykker smørrebrød, inden der blev sagt farvel og på gensyn.
Formiddagshøjskolen vender tilbage næste sæson. De lokale ledere Johanne Olesen og Dagmar Vestergaard er så småt i gang med at finde nyt og inspirerende indhold til næste sæson.