LAG-projektet i Ringkøbing-Skjern om ”Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne” blev afsluttet med en konference på Lønborggaard sidst i november.
Ådum Kwik Spar var med blandt fem dagligvarebutikker i projektet. Til sammen havde butikkerne 29 husstande med i pilotprojektet.
På Lønborggaard fortalte to familier om deres oplevelse med at lægge de fleste indkøb lokalt i en tre måneders periode. Freddy Toft, Sædding, sagde for deres familie, som stadig handler hos købmanden, blandt andet:
”I det store og hele synes vi ikke, vi bruger flere penge end før. Det er meget hurtigere at handle lokalt, og stort set kan vi få det, vi skal have her.”
Nanna Olesen, Astrup Købmandshandel og Niels Møller Hansen, Kwik Spar i Ådum fortalte om deres erfaringer med projektet.
De var enige om, at forsøget har krævet ”koncentreret indsats” på mange fronter, og positivt har man begge steder opnået en større omsætning. Fastholdelse af effekten kræver fortsat fokus, understregede de.
Formanden for LAG i området Jørgen S. Madsen, Astrup, påpegede lokalhandelens betydning som livsnerve i de små samfund og lagde ud til overvejelse: