Ved ferniseringen på lørdag kl. 14.00 åbnes en spændende udstilling på Rosendal Kunsthandel med billeder af kunstnerne i Rosendals Kunstnerklub samt et par andre udstillere.
En del af udstillingen viser resultater fra Kunstnerweekenden først i juni med temaet “Træer”, som kunstnerklubben var sammen om at beskrive i billeder.
Udstillingen kan ses de kommende uger på Galleriets åbningsdage i tidsrummet fra kl. 11.00 til 19.00.