Følgende tekst kan også læses i novemberudgaven af Ådum Nyt
____________________________
Ådum I&U er pr. 1. oktober gået med i FS MidtVest, samarbejdet under FC Midtjylland (FCM).
I dag er flere end 115 klubber i vores region tilmeldt klubsamarbejdet med FCM, og ved det sportslige samarbejde kan følgende fordele nævnes:
-mulighed for at indstille spillere til talentskolerne
-mulighed for deltagelse på træner-/lederuddannelser
-mulighed for at være bolddrenge/-piger og løbe med ind på SAS Arena
-mulighed for deltagelse i Faxe Kondi Cup
-og meget andet
Fremover vil vi orientere dig om de forskellige tilbud via opslagstavlen i Ådum Hallen, og du er altid velkommen til at forsyne dig med diverse materiale, som er lagt frem ved opslagstavlerne – bl.a. Talentmagasinet 2006.
Berit Toft Christensen og Kim Hedevang er Ådum I&U’s repræsentanter, og kontakt os gerne, hvis du får spørgsmål vedr. samarbejdet med FCM.
Berit Toft Christensen, Møgelmosevej 7, Ådum 97376570
Kim Hedevang, Puglundvej 4, Ådum 97376337
Se detaljer og meget andet på www.fcm.dk – ulven er på vej