Gymnastikprogram for sæsonen 2018/2019

Alle hold starter i uge 37 og sidste gang inden jul er i uge 51.

Opstart efter jul er i uge 1 (3. januar) og slutter i uge 12.

Ferie uge 42 og uge 7.

——————————————————————————

Forældre/barn indtil 3 år

Lørdag kl. 09.45 – 10.30 i hallen

Leder:  Elly Pedersen

Kontingent:  350,- kr.

Holdet er for børn i alderen 1 – 3 år. Der vil være fokus på barnets motoriske udvikling.

Der vil være sange, rim og remser, sansemotoriske aktiviteter og redskabsbane.

Der vil være en del gentagelser, så børnene er trygge, men der vil også blive nye udfordringer.

Både den voksne og barnet skal være aktive.

Glæder mig til at se jer.

Elly

———————————————————————————

Hoptimisterne 3 år – 0. kl

onsdag kl. 15.45 – 16.45 i hallen

Ledere: Janni Danielsen, Louise Bjørslev, Lotte Pedersen, Helene Andersen og Astrid Bom

Kontingent: 425,- kr. incl. opvisningstøj

HOPTIMISTERNE – bevægelse for børn fra 3 år til og med 1. klasse

Hver onsdag kl. 15.45-16.45 fra uge 37 står vi klar til at bevæge os sammen med jeres barn. Hver gang vil vi synge velkomstsang og varme kroppen op med leg og bevægelse. Herudover vil vi lege med fokus på balance og motorik samt benytte bolde, redskaber og andet.

Vi henter børnene i børnehaven og SFO kl. 15.35, herefter er vi behjælpelige med, at børnene får klædt om.

Onsdag i uge 45 og i uge 6 inviteres til forældre-træning. Her kan forældrene deltage i træningen – ikke som tilskuer, men som aktiv.

Søndag d. 17. marts 2019 deltager vi i Ådum I&Us gymnastikopvisning.

Vi glæder os til at se jer.

Helene Andersen, Astrid Bom, Lotte Pedersen, Janni Danielsen og Louise Bjørslev

—————————————————————————————–

Action Jump  1.kl  – 7.kl

onsdag kl. 16.45 – 18.00 i hallen

Ledere: Knud Erik Birkmose, Mathias Moslund, Sarah Bredahl og Trine Eskesen.

Kontingent: 575,- kr. incl. opvisningsdragt

Elsker du at springe og give den gas, og kan du slet ikke stå stille, når du høre en fed sang. Så er action Jump lige noget for dig.

På action Jump vil vi have fokus på rytme, grundgymnastik og spring.

Vi vil udvikle og udfordre dig på lige det niveau, du er på, så der er plads til alle.

Til træning vil vi arbejde hen imod et fedt opvisningsprogram, samtidig vil vi have fokus på styrke og kondition, og så skal vi selvfølgelig have

det sjovt sammen.

Vi sætter stor pris på, at træningen og opvisningerne bliver prioriteret højt, så alle hele tiden er med på det, der skal læres.

Det bliver hårdt, udfordrende, sjovt og utrolig fedt.

Så hvis du tør, er Action Jump lige udfordringen for dig.

Vi glæder os til at se en masse springglade drenge og piger.                                                                           

————————————————————————————-

Yogalates

onsdag kl. 17.25 – 18.25  i mulitrummet

leder:  Karin Sølvsten

Kontingent: 550,- kr.

Vi vil arbejde med den naturlige vejrtrækning.

Øvelserne fokuserer på optimal træning af muskulaturen, der støtter rygsøjlen,

dvs. musklerne i maven og ryggen. Øvelserne fokuserer på stabilitet, styrke, udholdenhed og smidighed i muskelkorsettet, som musklerne i maven og ryggen under et samlet navn kaldes.

Formålet med øvelserne er at ”genopbygge” den naturlige stilling i rygsøjlen, nedsætte unødige spændinger i kroppen og øge kropsbevidstheden.

Sammen med den naturlige vejrtrækning vil vi også arbejde med bækken- bunden.

Desuden vil vi lave øvelser, der koncentrerer sig om bindevævet forskellige steder i kroppen.

Mange af øvelserne udføres på måtte, men vi vil også arbejde med både stor og lille bold, elastikker m.m.

Er for både mænd og kvinder.

————————————————————————————————–

Gymnastikopvisningen 2019 er den 17. marts i Ådum Hallen.

Gymnastikudvalget

Harald  ((  2076 5207)

Anker  ((  2585 1413)

Hannah ((  2066 4721)