Bestyrelsen for Aadum Købmand Aps har ansat en ny købmand. Formand Bjarne Bundgaard fortæller den gode nyhed: ”Vi har ansat Rita Spijkerman fra Tarm som købmand, og hun vil blive præsenteret på Ådums festlige lørdag den 14. september. Det er ved samme lejlighed, at vi tager afsked med Brian Pedersen.”
Rita Spijkerman kan ikke tiltræde i den første uge. I den uge tager Karen Bang og Åse Hedevang, de kendte tidligere købmænd, over igen for en kort bemærkning, bistået af de unge medarbejdere, der fortsætter som hidtil.