Købmanden Brian fyldte en kurv med gode varer fra butikken i anledning af sommerfesten i Ådum. Vognen var placeret lige inden for døren til butikken og fristede de fleste til at give et bud på værdien.
Der var givet både meget højere og meget lavere bud på de afleverede sedler. Nogle gav et hurtigt bud, andre forsøgte at regne sig frem efter det synlige indhold.
Vinder af købmandskurven blev Tove Christensen. Hendes bud lød på 1.120 kr., kun 22 kroner fra det samlede indhold på 1.098 kr.
Brian ønskede til lykke, og Tove modtog tirsdag eftermiddag det spændende indhold, som var tæt sammenpakket i den fyldte vogn.