TOWLI’ LØRDA’ hos Ådum Købmand

Towli’ Lørda’ hos Ådum Købmand levede op til forventningen!.

Vejret viste sig fra den rigtige side til hyggeligt købmandstorv med udstillede varer, boder med brugt legetøj, som børn solgte, den varme grill, hvorfra Bent og Michael sørgede for pølser og brød, og Tina fra bestyrelsen bryggede kaffe til god snak ved bordene.

Towli’e priser

Alt imens solgte købmanden Brian og medhjælpere varer til towli’e priser. Fyldte kundevogne rullede ud gennem døren. En gennemgående pris var 19,89 kr. Det var der en årsag til, og et kig på årstallet på butiksgavlen, viste da også kunderne, at her havde Brian hentet inspiration.

Anton i frugtafdeling

Lørdag morgen ansatte Brian ny fuldtidsmedarbejder Anton, som præsenterede smagsprøver i ’frugt og grønt’. Ham er der brug for, og han er på sin plads i den nye uge.

Konkurrence for børn

Brian havde gemt en blå tennisbold i butikken. Alle børn blev instrueret og ledte efter bolden et godt stykke tid. Dog forgæves! De blev kaldt ud af butikken igen og fik en ledetråd. Brian viste højden for boldens placering. Heller ikke det gav resultat, og da børnene kom ud anden gang, blev det afsløret, at bolden ikke var gemt mellem varer. Så blev den fundet af Helene ved fjernsynsskærmen, og hun fik præmien overrakt af Brian. Det var to biograf billetter og to gange popcorn og sodavand!

Malenes bil på p-pladsen

Malenes bil var stoppet til med chipsposer til næste konkurrence, et gæt på, -hvor mange chipsposer, – der var. Tre var tæt på det rigtige bud.
Karin Toft var tættest og havde gættet på 189 poser (der var 195). Hun fik gevinsten overrakt, 2 fl. vin og 2 poser chips.

Købmanden har altid travlt

Brians forberedelser til dagen kan ses på Facebook i videooptagelsen – Købmanden har altid travlt -. Malene, butiksassistent og multimediedesigner, har redigeret optagelserne.
Ingen bør snyde sig selv for en sjov oplevelse med den travle Brian på besøg i lokalområdet, så – – – klik ind på titlen.