Juleoptog og julehygge hos Ådum Købmand søndag den 18. dec. 2016

Som det er skik og brug i Ådum op til jul bliver der på søndag festligt optog rundt i byens gader. Julemanden kører med og håber, der kommer en masse nisser og følger ham.

Der køres fra Købmandstorvet! Her er juletræet sat på fod og står klar til at blive pyntet fra kl. 14.00.

Også indenfor hos Købmanden festes der søndag eftermiddag. I forbindelse med juleoptoget vil købmandsbutikken være vært med gløgg, kaffe og æbleskiver mellem kl. 14.00 og 16.30.

Der er konkurrencer for både børn og voksne samt en bonkonkurrence og god lejlighed til lokal hygge.

Butikken har søndagsåbent kl. 8.00 -17.00. Med de mange gode tilbud er der rig mulighed for at gøre sin julehandel og støtte butikken, som er så vigtig for byens og sognets sociale sammenhæng.

Julehygge og samvær fortsætter søndag aften kl. 19.00 med ”Vi synger julen ind ”.