Købmand pressemeddelelse

Vi har nu efter 3 måneders drift af Ådum købmand, LetKøb, kunne udarbejde de første økonomiske opfølgninger. Vi må sige det har været positivt. Vi har opnået et økonomisk positivt resultat. Vi har oplevet rigtig god opbakning til købmanden og hans drift af butikken.

Dette er kun opnået, fordi folk i Ådum og opland, har været rigtig gode til at støtte op og handle lokalt, og en kæmpe tak for det, og et ønske om at dette må fortsætte.

Selvfølgelig skal Brian Pedersen, vores købmand, også ha’ et stort skulderklap. Han har formået at opbygge en butik, med kunden i centrum. En butik hvor folk har lyst til at handle, hvor de kan købe det de har brug for, og ikke mindst skabt en stemning der gør, at folk har lyst til at komme igen.

Der skal lyde en stor tak fra bestyrelsen bag Ådum Købmand, for opbakningen her de første måneder, og et ønske om at det må blive ved. Vi hører altid gerne fra jer, hvis vi har noget i syntes noget skal være anderledes eller noget vi ikke gør godt nok.

Vi skulle gerne i fællesskab; kunder, lokalbefolkningen, købmand og bestyrelse få en butik op at køre, hvor der er rigtig langt til sidste salgsdato.