Juledemonstration hos Crea Lundsgaard

Husholdningsforeningen har været på besøg i Borris hos Crea Lundsgaards ’brugskunst og blomster’. Her har Ellen Iversen siden 2011 drevet gårdbutik, og hun er leverandør til Ådum Købmand.

En spændende butik

Ellen og hendes datter Hanne bød velkommen til de 28 deltagere til at se sig om i den store, stemningsfulde butik, der er fyldt med brugskunst, nisser, dekorations lys med mere.

Demonstration i telt

Derefter var der demonstration i det store telt med siddepladser til alle, og Ellen og datteren forklarede, mens de lavede dekorationer. Trenden er, at man i år bruger meget lidt gran, og mange kogler. En limpistol kom i brug til adventskranse af kogler. Der var tid til at handle inden den kulinariske del.

Kaffebord og hygge

Gruppen blev inviteret ind i de private stuer, hvor bordene var dækket og kaffen klar. Brødet var med og bagt af foreningens bestyrelse. Der var hygge over kaffen og mulighed for endnu et sidste kig ind i butikken.

Arkivfoto 2017

”Syng julen ind”

Næste arrangement er i samarbejde med Ådum Menighedsråd søndag den 16. december, hvor ”Vi synger julen ind” i Ådum kirke og har fælles kaffebord og Luciaoptog i forsamlingshuset.