Øster Skovgård Julehandel vakte juleforventningerne hos deltagerne fra Ådum Husholdningsforening. Det var også en juletur, og allerede på vej ind fra bilerne var der fristende tilbud på gårdspladsen med meget forskelligt pyntegrønt, så som silkefyr, fladpil, hønsefod og enebær med mere.
Inde i den ombyggede stald var der så at sige alt, hvad man kunne ønske sig at pynte med til jul. Dekorationer blev lavet fortløbende, og kunderne
kunne få lavet en efter ønske. Julepynt, julelys, engle, julenisser og øvrige julematerialer fyldte op fra gulv til loft.
I den hyggelige Kaffelade samledes husmødre og -fædre til varm gløgg og æbleskiver, så mange som man kunne spise. Der var fyldt godt op, for også Skals Husmoderforening var der samtidig.
Inden hjemkørsel gik vist de fleste turen rundt gennem skoven ad den populære Nissesti med Juletur
med husholdningsforeningenoverraskelser undervejs. Der var 32 deltagere med fra Ådum Husholdningsforening.
Næste arrangement er ”Syng julen ind” søndag den 13. december sammen med Menighedsrådet.





