Koncert i Ådum Kirke 28/5-2024

Koncert i Ådum Kirke – 28. maj 2024 kl. 19:00 med Sara Grabow

Sara Grabow er sangerinde, komponist, skuespiller og forfatter uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2005 – og det er måske også interessant at præsentere hende som Sebastians datter.

Sara har adskillige udgivelser bag sig, senest børnebogen “Sophia & Regnvejrsdyret” med tilhørende sange. Sara Grabow er helt sin egen. Hun er flasket op med poesien og nærvær i sangene, og det ligger naturligt i blodet, at musik kan skabe fællesskab som intet andet. Sara har virket som sanger og sangskriver i mere end 20 år.

I 2021 blev Saras sang Blomsterkransebrud optaget i højskolesangbogen.

Som skuespiller har Sara bl.a. medvirket i teateropsætningen “Come Together Teaterkoncert” på Østre Gasværk i 2009 og “Vintersilhuetter” på Riddersalen 2020. Sara turnerer derudover løbende med swing-trioen Den Gamle Sangskat, og duoen Grabow & Guldhammer, der moderniserer ekstrakter af udvalgte folkeviser. Sideløbende studerer Sara teologi på Københavns Universitet.

Denne aften spiller Sara egne sange krydret med nogle af hendes yndlings Sebastian sange og andre, af den slags, der gør godt for hjertet.

Gratis entré!

Musikhilsner
Ådum Menighedsråd