
Børneklubben ”Spilopperne” har haft spændende besøg. Karin og Søren Jensen fra Sønderborg var kommet til Ådum og ville gerne møde ”Spilopperne”.
Efter en indledning fra bibelhistorien, havde Karin og Søren noget at vise om, hvad de beskæftiger sig med til hverdag.
De arbejder med et projekt, som hedder ”Vedvarende energi”, og det er den drivkraft, der kommer fra naturen selv – fra solen, vinden og vandet.
Vindmøller
Sammen med børnene lavede Karin og Søren små vindmøller. Møllevingerne blev klippet af den lille beholder, som et fyrfadslys har ligget i, og sat fast på en lille pind. Der skulle en løbetur eller vind udenfor til for at aktivere.
En lille båd
To flasker, et bræt med solceller på og en computerblæser, var nok til at lave en båd. Her sejlede båden i en balje, men kommer man til stranden og forsøger sig, er det vigtigt med en snor på båden.

Så blev det tid, hvor forældre henter børnene, og de fik også lidt inspiration med.
Sommerferie
Der er børneklub på ”Hjemmet” på torsdag eftermiddag den 6. juni kl. 15.30-17.00. Det er sidste gang inden ferien.