Jul hos Lynggaard – Teglværksvej 1 – Ådum

Birthe Lynggaard nyder at fremstille kranse og dekorationer på værkstedet. Både hun og Evald Lynggaard lægger vægt på variationer, så der er noget for enhver smag.

Lynggaards Gartneri åbnede i denne weekend ”Julestuen” med et alsidigt tilbud af dekorationer til både inden- og udendørs anvendelse. Foretrækker man selv at lave dekorationerne er der stort udvalg i dekorationsmaterialer og lys m.m.

Udenfor er der vinterkranse, pyntegrønt og juletræer.

De kommende lørdage og søndage er der åbent kl. 10-17 frem til 23. december eller efter aftale.

Som altid er der ikke kun mulighed for indkøb, men også for at se den spændende julepynt og nyde en kop kaffe, som Birthe og Evald Lynggaard er klar med på kanden.