Fællesspisning i forsamlingshuset i Ådum den 5. november

Fra de hyggelige borde

Formanden for Støtteforeningen for Ådum Forsamlingshus, Mikael Andersen, kunne fredag aften byde velkommen til de 110 tilmeldte.Ta´selv bordet var virkelig en forsmag på de kulinariske goder, der er i vente den kommende halvanden måned.. Denne før-julefrokost med traditionelle retter blev nydt i hyggeligt samvær. Ris a la mande og kaffe med småkager rundede aftenen af . Ind imellem blev der sunget julesange. Børnene fornøjede sig med spil, og de minste så Disney Sjov.

Mange frivillige hænder og kræfter stod bag festen, som forsamlingshusets velholdte og indbydende lokaler forstærkede nydelsen af for både børn og voksne.