Sportsskole i Ådum med gode oplevelser

 Sommerferien blev godt begyndt for 42 børn, som har været med en uge i Ådum I&U’s sportsskole sammen med nogle engagerede og opmærksomme ungledere.

Programmet, som Tina Knudsen og Majbritt Jespersen, har tilrettelagt har været fyldt med mange muligheder til spændende afprøvning.

Børn og voksne på petanque-banen

Onsdag stod der petanque på programmet. Lokale petanquespillere tog imod børnene i to omgange. Der var god instruktion og tydeligvis blev alle optaget af spillet og havde en god formiddag.

Tennisbanen

Tennisbanen ved siden af stod ikke tom. Heldigvis har også nogen fået smag for tennis og spillede afslappet og virkede til at have det ret så hyggeligt.

Taekwondo

En instruktør var kommet, og hun viste og forklarede teknikker til afprøvning. Mange var på forhånd kendte med sporten.

Helstegt pattegris

Meget er foregået udendørs, og heldigvis har hallen kunet bruges, når en byge er faldet lidt ubelejligt.

Til afslutningen fredagen blev pattegrisen stegt på grillen udenfor under en pavillon. Maden blev nydt ved bordene i gymnastiksalen, da det var bygevejr og vådt udenfor.

Frivillig ’madhjælp’

Der var enighed om, at kødet smagte rigtig godt, og der var god afsætning!

Som de øvrige dage var der frivillige forældre og bedsteforældre, som havde køkkentjansen og havde bagt kage til afslutningen midt på eftermiddagen.